Jeg ved ikke rigtig, vel? Med den der karriere altså. Den giver mig ikke megen mening for tiden. Eller snarere sådan generelt. Har trillet rundt på den samme arbejdsplads siden jeg blev færdig i foråret 2007. Først som barselsvikar, siden som fastansat såkaldt politisk konsulent. I perioder har det været ok. Særligt på de tidspunkter, hvor der er udviklingsopgaver på programmet. Jeg er også glad for mine kolleger og kan opretholde en forholdsvis komfortabel materiel tilværelse. Grundlæggende er livet som udvidet avislæser og papirnusser sådan set både trygt og udmærket. Min arbejdsgiver er glad for mig, ja, synes endog i al deres enfoldighed at jeg er dygtig. Og det endda på trods af, at min dovent anlagte arbejdsetik betyder, at det først og fremmest er de sjove opgaver jeg performer bedst indenfor (de mindre sjove kører noget sløvere…).
Jeg burde vel også være glad for, at det ikke er mig der luffer rundt ude i de nyuddannede DJØF’eres arbejdsløshedsprocent på 33,5. Det er i hvert fald hvad mine snusfornuftige forældre siger til mig. ”Du ved hvad har du, ikke hvad du får”, ”græsset er ikke nødvendigvis grønnere andre steder” og alt det der, som velmenende og livskloge mennesker siger til en. Så hvorfor slår jeg ikke bare røven i sædet, passer mit arbejde og holder op med hele tiden at spekulere over fremtiden og de drømme, jeg havde engang?
Men sagen er den, at det meste af tiden drømmer jeg grundlæggende om at lave noget ganske andet. Savner noget der giver min eksistens mere mening. Noget udviklende. Noget hvor jeg skaber et eller andet. Gør en forskel for nogen. Arbejder med ting, hvor jeg bedst muligt kan anvende de forsvindende få evner, jeg trods alt besidder. Er ikke særskilt stolt over det jeg går og laver i dag. Har sjældent lyst til at tale om mit arbejde med Den Bedre Halvdel (”jeg flyttede papirer i dag!”) eller i sociale sammenhænge. Det går mig på. Er ikke specielt karrieremindet, men det er en vigtig del af min identitet og selvforståelse, at det jeg laver i det mindste er meningsfyldt. Har svært ved at undertvinge følelsen af stagnation. Fornemmelsen af ikke at udvikle mig. Jeg skaber ikke så meget i mit arbejdsliv, bruger ikke min kreativitet. Der går meget proces og facilitering i det. Hvis ikke fordi det var så sørgeligt at høre på, så ville jeg pippe lidt om, at jeg kanaliserer størstedelen af mit begrænsede vid og skabertrang ind i denne blog. Sådan burde det vel ikke være? Eller?
Problemet er lidt, at jeg ikke ved hvad jeg gerne vil. I en alder af 29 år – med fuldført universitetsuddannelse og snart fire år på arbejdsmarkedet – aner jeg med andre stadig ikke hvad jeg gerne vil lave. Har diffuse drømme om en Ph.d, men mangler lige emnet, og får generelt ikke gjort så meget ved det.
Imens går tiden og arbejdslivet siver mere eller mindre mellem fingrene på mig. Synes at jeg sidder fast.
http://www.journalism.columbia.edu/
I går sad jeg og krummede tæer til ‘Presselogen’ på TV2. Journalister der talte med andre journalister om journalister. Om medier og kommunikation og journalistik. Det var grufuldt. Indavlsramt. Præget af den der indforståede og ikke så lidt sørgelige ‘vi er jo den fjerde statsmagt’ tankegang, som kun folk, der lever fra hånden til munden er arrogante nok til at pynte sig med.
Og så var Seidenfaden ikke engang med. Det var nok det værste.
PS. Hvad jeg prøver at sige er vist bare, at journalist næppe er min gebet :)
Måske du skulle tage en time med Sofia Manning? Eller én af hendes ligesindede?
Darth, det var ondskabsfuldt.
Sofisten har det skidt, og du gør bare grin med ham.
Darth er nok bare muggen over at jeg ironiserer over hans faggruppe.
Men derfor behøver han jo ikke knuse mit hjerte. Igen.
Spark ikke på en mand, hvis fodboldhold ligger ned :-)
Kan Duncan redde det hele…?!?!
@ Sofisten – noget nyt om hvor man rent faktisk kan få (billigst) fat i de svedige peruvianske trøjer, andet end rent faktisk at rejse dertil…
I forhold til svedige trøjer, så ER Estadio San Martin de Porres nok det mest oplagte sted. Men trøjerne er først til brug i 2011/2012 sæsonen, så tror ikke at de er tilgængelige endnu.
PS. Jeg barsler med et indlæg om transfervinduet. Har selvsagt svært ved at holde begejstringen i ave.
Kanoniseringen af Lynge er for tidligt:
http://nordjyske.dk/artikel/10/5/5/3781300/3/duncan%2Dskifte%20formentlig%20d%F8dt
Om han så hentede Pavel Nedved, Aldair og Giuseppe Signori i et og samme transfervindue, så vil jeg aldrig – genta’r – ALDRIG helgenkåre Lynge. Dertil har han og AaB’s bestyrelse ødelagt for mange ting.
Men det kunne nu have pyntet i angrebet med ham den ludomane og let overvægtige århusianer.
Hvad siger du til…..http://dl.dropbox.com/u/2933261/Dunneren.jpg
Det må undre, at AaB’s presseafdeling ikke gør bare et eller andet for at gøre ham pænere at se på. Det hjælper altså ikke på ens intuitive had mod manden.
Det er nok fordi Lynge BÅDE skulle tale tysk OG engelsk. Så er det ikke nemt.
Og hey, Sofist og -V-. Det var da ikke ironisk. Der er da mange, der får en masse ud af at bruge tid med en coach. Og når nu Sofisten døjer med de store spørgsmål er det da ingen skam at få lidt vejledning. Der findes vel også coaches, der ikke er irriterende?
Men her lidt til at løsningen stemningen lidt op igen: http://www.youtube.com/watch?v=jOVq_UL48o0
-V- for….
Hehehehehe. Funny.
-V- for hvad, Darth?
Hun er nu en sød pige, hende Mathilda.