Månedsarkiv: marts 2011

Sneglefart

3 svar

Noget af en blandet affære at være til tandlæge her til morgen. Tænderne har det fortrinligt, men det har tre ældre fyldninger ikke. Den ene er gået løs, og de to andre er krakeleret. Jeg kan ikke mærke noget, men det kan min muldvarpeskindstegnebog til gengæld: 3 x 800 kr. pr. stk. Tak for ingenting, tidligere tandlæge.

Jeg indser det futile og åndsvagt kedsommelige i at skrive blogindlæg om tandlægebesøg. For hvor mange er det nu helt præcist, der holder af at besøge den slags griske og sadistiske stødere? Næppe så mange, vel? Så hvor forbelemre verden med mine kvaler?

Men dagens 15 minutters mundroderi er nu og engang det mest dramatisk der er hændt mig i efterhånden en del dage. Weekenden var stille, det samme er hverdagene. Det bekommer mig sådan set vel, men det leverer ikke ligefrem blodtørstigt skyts til interessante blogindlæg.

Næste større drama er et Stockholmtur i den kommende weekend. Den står på familie- og vennebesøg inden at vi mandag aften skal se slaget om Stockholm mellem Djurgården og AIK. Sidste gang gik det fremragende, denne gang ser det noget mere dystert ud for mine økonomisk pressede overklasseyndlinge i Djurgården. Kampen burde dog alt andet lige resultere i et referat af enten hysterisk flæbende karakter, subsidiært perfidt hoverende tilsnit.

Er der andet jeg burde gå op i for tiden?

Hvad tre sæsoner af X-Files har lært mig om livet

16 svar

Nå, men vi er altså så småt kommet halvvejs ind i tredje sæson af ‘X-Files’. Hvad kan man lære heraf? Hvilke leveregler kan uddrages af dette monumentale værk fra midt-90′erne? Her er et par stykker:

  • Bliv i storbyen – det er naturen og landsbyerne, der er farlige: Ét faktum står krystalklart efter de første par sæsoner. Det suverænt farligste sted i verden, er så overlegent de amerikanske skove, subsidært byer i Idaho eller Kansas under 10.000 indbyggere. Her finder man alt fra 100.000-tusinder år gamle dræberinsekter, varulve, ufo-bortførelser, kanibaler, skumle militærbaser hvor der eksperiementeres med alien-teknologi, tvekønnede beboere, dræbende healere, parasitter der gør deres værter psykotiske, djævlebesættelser og meget, meget mere.
  • Hvis det endelig ER er en smule farligt i storbyen, så skyldes det som regel spøgelser (og måske lidt regeringen): Det er fuldstændig trygt i storbyerne, bortset fra når spøgelser går amok eller en ellers tilforladelig computer laver en HAL-manøvre i en kontorbygning. Nå, ja, så er der selvfølgelige særlingene, som kan tænde ild med tanken eller slå ihjel med deres skygge. Men dem tager regeringen i forvaring bagefter (med henblik på eksperimenter, naturligvis), så det tæller jo lissom ikke.
  • Stol ALDRIG på militæret. Nej, faktisk, stol ALDRIG på regeringen: Mærk jer mine ord. Regeringen er ond. Den tester sygdomme på dig. Den holder sandheden om aliens skjult. Den styres af hemmelige komitéer langt udenfor demokratisk kontrol. Allerværst er militæret, som uden skrubler myrder og bedrager for at holde sandheden skjult.
  • Forsøgsstationer i arktiske egne slår dig ihjel: Jo, de gør så.
  • Børn er onde: Hvis ikke de er besatte, så er de psykotiske mordere fremkaldt af kloningseksperimenter. Undgå dem for enhver pris.

At se ‘X-Files’ i 2011 er som at gense ‘Star Wars’ eller ‘Casper & Mandrilaftalen’. Minderne om at se dem første gang  i de tidlige teenageår, er ofte bedre end det reelle indhold. Seriens billeder og effekter er oftest ret bedagede, ligesom at de mange afsnit (23 pr. sæson) er af ret svingende kvalitet. De fleste er gode, enkelte direkte geniale, mens en for stor minoritet (måske 10-15 pct. af afsnittene) er kiksede eller lider under dårlig udførelse af ellers gode idéer.

I denne sidste kategori er desværre langt de fleste af metahistorie afsnittene. Fortællingen om hvorledes aliens og skumle regeringskonspirationer i en skønsom blanding forårsagede bortførelsen af den arme Fox Mulders søster, er simpelthen dødssyg. I en post-9/11  og klimadystopisk verden, har hele alien-vinklen i bedste fald høj affektionsværdi for minderne om en mere uskyldig verden. For når der er trusler nok her på jorden, i forvejen hvorfor så gå så utidigt meget op i aliens? Endelig er hele konspirationstankegangen noget trættende i længden. Og er det ikke paradoksalt, at det i givet fald er FBI som kæmper de undertryktes kamp for at få sandheden (for en sådan findes i ‘X-Files’, og det er SANDHEDEN med stort) frem?

Når disse kritiske ord så er sagt, så er de enkeltstående, ikke-aliensrelaterede afsnit oftest helt sublime og opfindsomme. Bevares, ‘X-Files’ stjæler med arme og ben fra film som ‘Exorcisten’ og ‘Poltergeist’, men det sker oftest overlegent originalt og elegant. Og når man så samtidig kan se hvorledes hædersmands tv-serier som ‘Heroes’, ‘Fringe’ og ‘Supernatural’ mildest talt er blevet inspireret af logikkerne og fortællermåderne fra ‘X-Files’, så er kan og bør man ikke underdrive seriens kulturhistoriske betydning. Jeg holder i hvert fald ud et par sæsoner endnu, om end jeg ikke rigtig ved om jeg orker at se de sidste tre sæsoner, der har fået meget kritik for at være trætte og matte i manuskripterne.

Dagens quiz

3 svar

Til en variation ikke en GIF, men derimod et broderi af castet fra en af tv-historiens bedste sci-fi serier. Men hvilken? Mon de sædvanligvis så hurtige og velorienterede kommentatorer kan følge med denne gang? Jeg tillader mig at tvivle.

Stock Up

Skriv et svar

Læste for et stykke tid siden et indlæg på en blog, hvor skribenten opererede med de økonomiske termer ‘stock’ og ‘flow’. Jeg vil tillade mig at citere en del af indlægget, fordi det er et ret velgennemtænkt begrebsapparat – også selvom det er stjålet direkte fra introkurset i mikroøkonomi:

There are two kinds of quantities in the world. Stock is a static value: money in the bank, or trees in the forest. Flow is a rate of change: fifteen dollars an hour, or three-thousand toothpicks a day. Easy. Too easy.

But I actually think stock and flow is the master metaphor for media today. Here’s what I mean:

  • Flow is the feed. It’s the posts and the tweets. It’s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist.
  • Stock is the durable stuff. It’s the content you produce that’s as interesting in two months (or two years) as it is today. It’s what people discover via search. It’s what spreads slowly but surely, building fans over time.

I feel like flow is ascendant these days, for obvious reasons—but we neglect stock at our own peril. I mean that both in terms of the health of an audience and, like, the health of a soul. Flow is a treadmill, and you can’t spend all of your time running on the treadmill. Well, you can. But then one day you’ll get off and look around and go: Oh man. I’ve got nothing here.

But I’m not saying you should ignore flow! No: this is no time to hole up and work in isolation, emerging after long months or years with your perfectly-polished opus. Everybody will go: huh? Who are you? And even if they don’t—even if your exquisitely-carved marble statue of Boba Fett is the talk of the tumblrs for two whole days—if you don’t have flow to plug your new fans into, you’re suffering a huge (here it is!) opportunity cost. You’ll have to find them all again next time you emerge from your cave.

Stock-flow metaforen giver meget mening for mig. Dels i mit arbejdsliv, hvor jeg higer efter stock-opgaver (men måske har en tendens til at hænge fast i flow-opgaverne), dels her på siden. For jeg vil jo egentlig gerne skrive stock-indlæg hver gang, men oftest bliver det til flow-indlæg i form af et semi-morsomt billede, en banal betragtning omkring et hverdagsfænomen eller en kæk-ironisk kommentar til en popkulturel begivenhed. Det kan for så vidt være helt i orden. Det er bare ikke særlig tilfredsstillende for mig som, thi-hi, kreativt menneske.

En konkret udfordring er hvordan man kan skrive noget meningsfuldt eller dybt omkring aktuelle begivenheder, eksempelvis hvad der foregår i Libyen og Japan for tiden. Altså hvad kendetegner et stock-indlæg om de emner? Classy.dk peger på, at det ikke kun er almindelige dødelige som har den udfordring:

Situationen omkring det jordskælvsramte, og muligvis katastrofetruede, apanske atomkraftværk er illustrativ for et problem vi har med flowmedierne – og de omfatter desværre også netaviserne, sådan som de bliver fremstillet. Flowmedierne er simpelthen elendige til at fortælle os om tingenes tilstand, når tingene ændrer sig hurtigt. Nogle af dem er rigtig gode til at aktivere vores interesse i lynfart, men når tingene begynder at ske, falder billedet af hvad tilstanden er hurtigt sammen.

Doc Searls skrev en god blogpost, hvor han samlede op på hvordan vi fik nyhederne fra Japan, og han har den rigtige observation, at det ender med at Wikipedia er det bedste sted at holde status – simpelthen fordi Wikipedianisterne rydder op i de gamle historier efterhånden som nye data kommer ind, hvor aviser og flowmedier bare rapporterer det næste flow.

Lige nu er netaviserne for eksempel et rodet miskmask af snak om nedsmeltning på reaktoren – baseret på pressekonferencer fra i går – nye rapporter om øget radioaktivitet, og endnu nyere om en (mindre) eksplosion på værket.

Jeg er meget enig. I et flow-mediebilleder med konstant skiftende nyhedsdagsordener og nye ‘Breaking news’ hver 20. minut, kan det til tider være vanskeligt at udlede meningen eller betydningen af begivenhederne. Det kan være ret fremmedgørende, et fænomen Pelle også fremhæver. For hvordan kommer alle de ting man når at høre i løbet af en nyhedscyklus egentlig een ved? Hvordan skal man prioritere? Hvordan skal man syntetisere flow til mere meningsfuld stock, og derved forhåbentlig forstå verden lidt bedre? Det er ikke rigtig nemt, vel, men ambitionen fremadrettet er mere stock og mindre flow her på siden. Som Snarkmarket bemæker:

So, okay, I was thinking about stock and flow while I was doing the dishes just a second ago, and wondered: Wait. There are all these super-successful artists and media people today who don’t really think about flow. Like, Wes Anderson? Come on. He’s all stock. And he seems to do okay.

But I think the secret is that somebody else does his flow for him. I mean, what are PR and advertising? Flow, bought and paid for. Messages metered out over time. Rewind history and put Wes Anderson on his own—alone in the world—and I don’t think you get the same result. His stock is strong stuff: hugely compelling, utterly unique. But how does he tell people about it?

So if you are in the position to have somebody else handle your flow while you tend to your stock: awesome. But that’s true for almost no one, and will (I think?) be true for even fewer over time, so you need to have your own plan for this stuff.

Så, anyway. Op på hesten og lær at håndtere flow’et. I retrospekt ved jeg ikke rigtig, hvad budskabet med dette indlæg er. Altså ud over at jeg synes stock-flow fortolkningsrammen er herlig, og at jeg gerne vil have noget mere stock ind i mit arbejdsliv og her på siden. Lad os nu se om jeg kan leve op til ambitionerne.

Skamløst pral

8 svar

Jeg hader i almindelighed selvpromovering og skyr opmærksomhed som pesten. Men siden bladet nu ER blevet distribueret med avisen (og at I derfor får vanskeligt ved at rekvirere artiklen), så kan jeg i retrospekt nævne, at et magasin skrev pæne ting om undertegnede. Forstå det hvem som kan.

Dagens quiz

5 svar

Jeg har ikke selv set ovennævnte film, men det har I sikkert. Uanset hvad, så er jeg helt pjanket med GIF’en, da de to gentlemen ligner nærværende skribent til de to ugentlige fransklektioner. Nårh, jo. Spørgsmålet. Hvilken film drejer det sig om? Og hvilket græsk værk er filmen tilsyneladende en parafrase over?

Dystert forår

3 svar

Forsiden på det nye New Yorker er helt sublim. Japanske forårskirsebærblomster formet som atom-logoer på en kulsort baggrund. Sublimt. Dystert. Genialt. Beskriver katastrofen i Japan perfekt.

Slumrer

Skriv et svar

Jeg har en anelse skriveblokering for tiden. Mangler lidt de helt oplagte ting at berette for jer. Mest afstedkommet af en vis hverdagstrummerum uden de store og episke begivenheder. Jeg arbejder. Er sammen med Den Bedre Halvdel. Passer fransk timerne. Træner af og til. Forsøger at blive klogere på ligningslovens §33 a. Ordner praktiske ting inden afrejsen. Læser i min ‘Freedom’ og ‘Why the West Rules – for Now‘. Er i fuld gang med sæson to af ‘X-files’. Den er bedre end den første, om end alien-afsnittene stadig er trælse. Følger lidt med begivenhederne i Libyen og Japan. Begge gør mig mat og bekymret.

Der er ikke meget mere at fortælle. Så jeg bliver en anelse tavs i ugerne frem. Tager en lille blogpause, så jeg kan nå at samle inspiration til nye griflerier.

Going the Distance

3 svar

Tilbragte min søndag eftermiddag på Lyngby Stadion. Lad mig sige det lige ud: Det var den bedste fodboldoplevelse i mange år. Underskønt vejr, fortrinlige stadionpølser, herligt selskab og sidst – men bestemt ikke mindst – en dramatisk fodboldkamp, som AaB til sidst fortjent vandt 2-1. Forinden havde der været stunder af beskæmmende depression og mismod (ja, Lasse Nielsen, det er dig jeg kigger på!), noget nær uendelig mange jeremiader, eder og forbandelser, for blot at kulminere i ekstase i det 94. minut, hvor Kjetil Wähler scorede sejrsmålet. Det var smukt på mangfoldige planer, og én af den slags oplevelser, som kan genskabe kærligheden og tiltroen til fodbolden.

Starter opturen så nu? Måske. Jeg håber, at de spiller den rette musik fra Rocky til træningen i morgen. Der er der brug for på resten af den lange rejse.