Jeg skal på forhånd undskylde den frit rablende stil i dette indlæg, men for tiden funderer jeg ganske meget over det at bo i et andet land – og hvordan man skal gribe den situation an.
Som udstationeret lever man lidt i en boble. Eller, tillad mig at præcisere: Med ‘man’ menes ‘jeg’. Det skyldes selvsagt mine ganske begrænsede evner ud i fransk og flamsk. Det går mig lidt på. For jeg er en stærk tilhænger af, at man af et ærligt hjerte forsøger at integrere sig i det land man nu engang er flyttet til. Og jeg ønsker helt oprigtigt, at jeg forstod noget mere af hvad der står i Le Soir, så jeg også kunne forstå Belgien og belgiske forhold noget bedre. Det er pinligt, at jeg har så lidt styr på hvad der sker her i landet.
Men udfordringen er, at jeg ikke har brug for fransk i dagligdagen. På kontoret tales der dansk og engelsk. Det samme er tilfældet ved alle de møder og konferencer jeg deltager i. Min sociale omgangskreds hernede er stadig først og fremmest danskere, så heller ikke i fritiden er fransk strengt nødvendigt. Naturligvis kunne det være rart at blive bedre til small-talk med EU-bureaukraterne på fransk. Men så mange af dem kender jeg heller ikke endnu. Så som det er i dag, er indkøbsturene det eneste tidspunkt, hvor jeg udsættes for fransk. Min kontakt med de arme belgiere er med andre stærkt begrænset.
Burde jeg så fluks drøne til et franskkursus? Jeg er lidt i tvivl.
Hvis man anlægger et langsigtet perspektiv bør svaret naturligvis være ‘ja’. Det er useriøst at bosætte sig i et fremmed land uden at lære sproget. Men som udgangspunkt har jeg ingen planer om at have en livstidskarriere i Bruxelles. Jeg har en kontrakt på to år og den vil jeg selvfølgelig opfylde. Men min fremtid visualiserer jeg mig enten derhjemme (og med derhjemme menes ‘Skandinavien’ i bred forstand) eller måske i et engelsktalende land. Ikke i Belgien og ikke i et fransktalende land.
Så spørgsmålet er egentlig om jeg ikke hellere burde koncentrere mig om at blive knivskarp til engelsk i skrift og tale i stedet? Jeg har alt andet lige kun et begrænset antal måneder at gøre indsatsen i. Ud fra en marginalnytte betragtning forekommer det at være det mest rationelle valg.
Som en person der selv har prøvet at flytte til et nyt land et par gange føler jeg at jeg er forpligtet til at give mit besyv med omkring dit dilemma. Mine situationer kan ikke sidestille med din nuværende, men der er alligevel paralleller som kan drages. I mit ophold i det spanske, var der en ret stor del af udlændinge på holdet og det havde ikke været noget problem at klare sig igennem uden at prioritere læringen af det spanske sprog. Jeg er dog glad for at jeg valgte at give den rimeligt gas på den front, selvom jeg ikke forestiller mig at skulle bo i Spanien i fremtiden.
I Schweiz var der andre forhold der gjorde at læringen af tysk var sværere på trods af det nære slægtskab med dansk (de indfødtes engelskkundskaber og schweizertysk).
Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det, ud over at jeg vil anbefale at du forsøger dig med fransk. Du bliver helt sikkert bedre integreret og når du tager hjem om to år, vil du være træt af det, hvis du ikke har lært at tale godt fransk, når du nu havde så gode muligheder for det. Fuld gas med fransk, efter min mening.
Pelle, jeg tror at du har ret. Er efter moden overvejelse kommet frem til, at det nok er en god idé at starte på et franskkursus sammen med Den Bedre Halvdel, når hun engang kommer herned.
Er du faldet til i Herning?
Jeg forstår slet ikke dilemmaet?
Hvis du IKKE forsøger at tilegne dig sproget, så vil du i endnu højre grad end nu blive betragtet som en outsider, en wanderer, én som man ikke betror sig til, fordi du med dit tydelige fravalg af de lokales sprog ikke regner med at spendere længere tid end aller-allerhøjst nødvendigt i deres sølle selskab.
Du vil være alene, ene, du og de lokale vil udgøre en fællesmængde, men ej en foreningsmængde.
Hvis du derimod forsøger dig udi den lokale dialekt vil du derimod blive betragtet som en af deres, en ven, en broder, en støtte, nutiden, fremtiden og eftertiden vil tilhøre dig og jeres fælles minder.
Du vil blive…..dem.
Do it.
-V-, jeg vil da ikke være belgier. Nævn nogle kendte belgiere ud over Congo-ødelæggeren Leopold II og barnemorderen Marc Dutroux. Og nej, det tæller ikke at nævne Hergé eller Eddy Merckx.
To ord: Enzo. Scifo.
Han er simpelthen for gammel for mig til at huske. Du er nødt til at uddybe hans evt. meritter.
Jeg er med V, Enzo var den største!!
Den eneste – og absolut mest vægtige – grund til at lære fransk er jo, at din placering på boheme-index’et vil stige eksponentielt for hvert nyt ord du lærer.
Så jeg forstår slet ikke dine overvejelser. Når du en dag sidder og læser Houellebecq på originalsproget med Le Monde og Le Figaro i tasken, vil du blive hyldet som en hipster-afgud.
Som en bi-ting kan du jo også en stille aftentime kigge din udkårne dybt i øjnene og stille visle på serge’sk vos yeux sont comme des étoiles. Eller noget i den stil.
V, i hjertet var Enzo Scifo italiener.
Houellebecq. Er det ikke ham islamhaderen? Er det virkelig noget man bør læse?
I øvrigt har jeg kun brug for ét Serge-citat: http://www.youtube.com/watch?v=ef87G5MDYfM
Darth, aren’t we all?
Elementarpartikler er en stor, dystopisk beskrivelse af det 20. århundredes afslutning, der efterlader én tom og afmægtig. Men der er hverken vampyrjægere, jætter eller elvere med, så den vil sikkert ikke fange din interesse.
Darth, det er lige gået op for mig, hvor stort et spild af talent din nuværende eksistens egentlig er.
Burde du ikke snarest finde dig et magasin, hvor du sådan for alvor kan folde dit intellekt ud i sit fulde imponerende vingefang? Jeg tænker New York Review of Books, Vanity Fair, Rolling Stone eller måske, hvem ved, et nyhedsbrev fra Dansk Erhverv?
Ja?
Både Platform og Elementarpartikler er to enormt deprimerende og syrede beskrivelser af en eller anden form for liv.
Ikke ret opløftende beskrivelse, men de er begge så forbandet godt skrevet at man skal unde sig selv at læse dem.
Så den beskidte Platform faldt i din smag, V. Den var lige lidt for vulgær for mig (troede ikke det var muligt). Din ven Henrik L. kunne også godt lide den: http://politiken.dk/debat/ECE1299151/behoever-sexturisme-at-vaere-kynisk-udnyttelse/ :)
Det er dig, der er skribenten, Sofist. Jeg er blot en ydmyg kommentator og voyeur, der drømmer sig væk til et liv som dandy i en af verdens pulserende metropoler. Ach…
Hvis du nu skal til at være franskmand, skulle du så ikke også anlægge dig et fipskæg..?
Og jeg er sikker på, at der også i dit nye 150 m2-hjem er plads til et lille staffeli…
Min ambition for frankofoneringsprocessen: http://www.viceland.com/int/dd.php?id=354