Tilbage efter en uges ferie på Hjemstavnen. Det blev en ganske begivenhedsrig uge, både personligt og ude i den store verden. Jeg har ikke noget begavet eller indsigtsfuldt at skrive om tragedien i Norge, som ikke allerede er blevet sagt bedre andetsteds. Ej heller har jeg udført en større analyse af hjælpepakken til Grækenland. Så jeg vil holde mig til at pølse rundt i egen navle. Dét er jeg til gengæld ret god til.
På alenlang køretur: Kørte med De Gamle nordpå. I et stræk. Bruxelles-Aalborg. 1000 km. på en dag. Havde helt glemt hvor ubegribelig kedeligt det er at sidde i en bil så mange timer. Når man normalt flyver frem og tilbage til Danmark, så mister man afstandsfornemmelsen. Det tager jo kun halvanden time til København + en ekstra halv time til Den Gyldne Stad. Upti-vupti, som Nik og Jay ville have sagt det. Men du fredsens, hvor er Preussen dog et stort land, når man skal igennem det på motorvejene. Men jeg fik da snakket med familien undervejs. Og læst i Kicker, at Ståle Solbakken er fint i færd med at arrangere sin egen fyreseddel efter at have frataget Lukas Podolski, den måske mest elskede mand i Nordrhein-Westfalen, anførerbindet i FC Köln. Jeg kan næsten ikke vente på Solbakken ryger ud på røv og æbuer. Det bliver skønt.
Besnærende klitter: Jeg iklæder mig som bekendt altid gerne den nordjyske regionale patriotisme. Men sandheden er, at jeg egentlig ikke har været ret meget i Vendsyssel. Da jeg var yngre tog vi altid til udlandet på ferie. Og hvis vi kørte nordpå, var det som regel for at komme med færgen til Göteborg. Løkken, Blokhus, Skagen og slige destinationer har jeg således ikke besøg siden engang i slut-80′erne. Derfor var det lidt af en religiøs omvendelse at besøge Den Bedre Halvdel i Hjørring. Ikke så meget fordi lægevikarboligen tilknyttet hospitalet er sådan udpræget interessant, men fordi det var skønt at besøge Lønstrup, Maarup Kirke og Rubjerg Knude. Seriøst, vi har landskaber i Danmark der får en til føle sig som om man er på Arrakis! At cykelturen ud og hjem på tunge og skrumlende bycykler fra Hjørring var brutal og efterlod mig med læderede baller, ja, det forbigår vi i tavshed. Men storslået, det var turen alligevel.
Ø-kuller: Vi var også en tur på Læsø, hvor mine forældre påtænker at købe et sommerhus. Jeg havde aldrig været der før, og det var lidt af en oplevelse. Masser af lyng, natur og afslappet stemning. Stranden var god og øen er befriet for horderne af turister.
Vemodig nedpakning 1: Min mor afhænder sin børnelægepraksis pr. 1. september for at gå på pension. Det er ikke ganske let for hende. Tværtimod gør det hende meget rørstrømsk. Når man har været selvstændig siden starten af 1980′erne, så er det ikke nemt at sige farvel til hjertebarnet. Og hvad skal en travl og arbejdsom dame som hun nu fylde tiden ud med som pensioneret? Spørgsmålet er stadig åbent. Den Bedre Halvdel hjalp en smule med at rydde op og flytte ting på plads i praksis. Meget mærkeligt – også for undertegnede – at skulle sige farvel til den. Jeg luffede trods alt rundt og gjorde rent der fire år i folkeskolen og gymnasiet.
Vemodig nedpakning 2: Weekenden i København blev brugt på at pakke Jordhulen ned inden at flyttefirmaet kommer forbi den 2. august. Det var selvsagt endnu en melankolsk affære. Man kan sige meget ondt om Hulen (i.e nærheden til Lyngbyvejen, for lidt plads til to personer, den økonomisk ruin grundet det implodrende boligmarked), men det har været nogle gode år der siden jeg flyttede ind i 2007. Nu er det så tiden til at grave en ny Hule her i Bruxelles. Det er ganske uoverskueligt.
Sommeren slut: Eller, well, måske ikke helt, men superligaen er i hvert fald begyndt igen! Og det endda med en stærkt tilfredsstillende AaB-sejr over AGF. Jeg har ellers næret megen eksistentiel angst for klubben hen over sommeren. Det er jo ikke ligefrem strømmet ind med nye kvalitetsspillere oven på forårets alt for spændende kamp for at undgå nedrykning. Men måske har jeg undervurderet betydningen af at få Allan Kuhn tilbage som assistenttræner. Tilsyneladende er noget af den gamle AaB-selvtillid kommet tilbage efter at være blevet udslettet under Magnus Pehrsson. Det er godt. Og det er også godt, at Karim Zaza har fundet sig en ny klub i FC Hjørring. Jeg var ganske tæt på at købe deres spillertrøje under mit besøg deroppe, men lod i sidste ende være (den var dyr og havde et grimt, grimt sponsorlogo på maven. Og Martin Pedersen spillede på daværende tidspunkt stadig i klubben).
Og nu sidder jeg så her og slumrer i Bruxelles. Skoleferien i Belgien er officielt begyndt i denne uge, så der bliver stille den kommende måneds tid. For mig venter der en uges arbejde inden en fri uge med flytning på programmet. Må forsøge at holde skruen i vandet.
