Månedsarkiv: august 2011

Hyldest til den nye hjemstavn

Nu hvor ferien truer, Jay-Z er blevet besunget så rigeligt og jeg skal væk fra byen i to uger, kan jeg vel trygt hidbringe ‘Empire State of Brussels’. Jeg savner måske Alicia Keys i omkvædet, men til gengæld er den ene af hæphoppernes t-shirts (Run BX!) én af dem man gerne vil have med sig hjem.

TCB

Nej, jeg har stadig ikke set Seinfeld, men jeg elsker den her GIF. Jeg mener, det er jo sådan alle mine arbejdsdage udspiller sig! Apropos Seinfeld, så sendte en god bekendt et lille klip, hvori Kramer får et job. Det er perfekt. Artikulationen af kontorjobbets meningsløshed er fremragende. Adspurgt hvad han egentlig laver på kontoret, kan han ikke rigtig give et svar. Altså ud over ‘TCB’. Som er ‘Taking Care of Business’. Det vil jeg også svare til næste bryllup, familiefest eller slige sociale komsammener.

Fristil

Jeg har nu efterhånden været pjanket med Jay-Z & Kanye West: ‘Otis’ i et par uger. Ikke så meget på grund af teksten (som er decideret åndsvag), men samplingen af Otis Reddings ‘Try A Little Tenderness’ fungerer exceptionelt godt i mine øren. Otis’ opklippede stemme og det hårdt prøvede klaver skaber ganske enkelt 2011′s hidtil mest fængende sang, hvis man spørger mig.

Kanye er jeg lidt forbeholden overfor. Udover hans ulækre tendens til at søbe sine sange ind i auto-tune, så er han en lidt trist skæbne rent indholdsmæssigt (så spændende er dine diamanter altså heller ikke).

Jay-Z, derimod, han ejer et særlig sted i mit hjerte. ‘Empire State of Mind’ var en af 2009′s bedste sange, ’99 Problems’ er et mesterværk. Det er vel nærmest kun hans Neptunes-producede periode anno  2003, som er af ikke-optimal standard.

Hans slut-90′er sange har efter min mening en ganske særlig chame. I dag lyder produktionen i sangene måske lidt gumpetung, men samtidig er de ungdommeligt kåde. Det var først nogle år senere at han begyndte at brande sig selv som den store forretningsmand, men skryde – dét kunne han allerede dengang. Dyrk eksempelvis samspillet mellem Jay-Z og Foxy Brown i ‘Ain’t No N****’. Det er sublimt underholdende.

Ovenstående video er taget fra ‘The Mix Tape vol. II’, hvor Jay-Z laver freestyle på et af Funkmaster Flex’ beats. Jeg lånte albummet tilbage i gymnasietiden på det Nordjyske Landsbibliotek. Kom i tanke om sangen under en af mine talrige gennemlytninger af ‘Otis’ på vej hjem fra arbejde. Rodede derfor rundt i mine gamle MiniDiscs, og fandt ‘Freestyle’ igen igår aftes.

Det er en fornøjelse. Manden er jo et geni. Nyd den. Fra mig til jer. Værsgo.

Noter fra dagligdagen

Tilbage i et ferieramt Bruxelles. Der er stille på kontoret. Jeg bruger tiden på at få ordnet nogle af de ting, der er blevet skubbet til side i de travlere perioder. Forsøger også at få fikset lidt praktiske ting ved siden af. Renset mine jakkesæt, blive meldt til franskkurser, få de nærmest grotesk sløve teknikere i Belgacom til at åbne for internettet derhjemme. Det sker forhåbentlig i morgen. Og så i øvrigt glæde mig til at den rigtige ferie starter på lørdag.

Det er vist det.

Jeg er ikke hävngerrig, men…

Der bygges solidt op til min FC Köln-Kaiserslautern kamp på lördag. Åh, ja, der gör:

To kampe, nul points og otte mål inkasseret. Dette er kendsgerningen for cheftræner Ståle Solbakken i FC Köln. I går tabte klubben med hele 5-1 til Schalke, og Solbakken indrømmer nu, at det er pres på ham, men at han har tiltro til sit eget arbejde.

- Indeni, er det et helvede for mig. Presset på mig er stort, men jeg har tiltro til mit arbejde. Jeg tænker ikke på min personlige situation, så længe jeg tror på mit koncept, udtaler Solbakken ifølge Kicker.

Tänk: Med blot en knivspids held kan jeg med egne ören få den udelte fornöjelse at höre “Solbakken RAUS!” bliver råbt af horderne efter kampen. Måske bliver han verfet ud under mit ophold i Köln? Måske ser jeg ham gå alene, forhadt og foragtet i gaderne bagefter? Måske verden endelig får at se hvilket opbläst og overvurderet gögler han i virkeligheden er?

Det bliver skönt. Jeg håber og beder til en overbevisende ‘Lautern-sejr på lördag.

Hjemme. Nästen da.

Tilbage i Skandinavien for en kortere bemärkning. Landede i Arlanda i går aftes, og venter nu på at Den Bedre Halvdel også arriverer ved middagstid. Weekenden står på et besög i Gnesta (= landsby langt, langt ude i ödemarken. Eller i hvert fald halvanden time väk fra Stockholm), hvor en af Den Bedre Halvdels veninder, Elin, skal giftes med sin eneste ene Ludvig. Det bliver antageligvis en vaskeägte tårerperser. Jeg må jo så blot forsöge at holde gråden indenbords alt imens jeg konverserer lystigt med de utallige svenskere i selskabet. Suk.

Når det så er sagt, er det nu skönt at väre i nordiske omgivelser igen. I ved slet ikke hvor godt I har det.