Månedsarkiv: december 2011

Og forresten

  • Med fare for at lyde utidigt lummer, så har de seneste par dages langrendlöb i det jämtlandske skove ladet mig opdage muskler, jeg end ikke var bevidst om at jeg ejede. Men i skrivende stund er de i hvert fald ömme. Men det er vel en god anledning til at få rettet op på den beklagelige kuldsejling af mine motionsvaner, der har fundet sted igennem 2011. Så pas på, HealthCity motionscenter i Chaussee de Charleroi, vi kommer til at se meget mere til hinanden det näste års tid. Håber jeg.
  • Ifölge en af de svenske tabloidaviser er der i öjeblikket ‘floridavarmt’ i landet. Det er jeg ikke ganske enig i. Ganske vist er der kun -5 grader her i Östersund, men ‘floridavarmt’ er da alligevel at stramme begrebsapparatet en smule?
  • Efter gårdagens basketkamp trillede vi forbi Jämtland Baskets klubhus. Ud over at Den Bedre Halvdel blev indrulleret i small-talk med den rare klubhusforvalter (det viste sig at sidstnävnte havde benyttet DBH’s far som massör tilbage i 1987. No really!), så er vi nu de lykkelige ejere af merchandise prydet af nedenstående smukke logo:

 

 

  • Min lykke er nu officielt fuldendt. Det kan kun give pote i Bruxelles og omegn at väre iklädt t-shirts med billeder af basketspillende elge med intimiderende ansigtsudtryk. Den ser da ret bös ud, ikke sandt?

Nye sportslige horisonter

Var til mit livs förste basketkamp igår. En ganske fortrinlig oplevelse. De lokale yndlinge, Jämtland Basket, vandt således 86-70 over topholdet LF Basket. Basket er lidt af passion i svigerfamilien. Svigerfaderen var på ungdomslandholdet i sine yngre dage, mens Den Bedre Halvdel var lidt af bisse som centerspiller på Bollstanäs’ damehold. At se basket live passede derfor lige i deres kram.

Närvärende skribents egen aktive basketkarriere sträkker sig til én (vundet!) kamp over Hasseris Gymnasium, som alleryderste-mandats-spiller på Aalborg Katedralskoles b-hold hin efteråret 1998. Altså marginalt mindre glamouröst end svigerfamiliens bedrifter. Men sporten har alligevel altid tiltalt mig. Har set en del NBA på tv igennem årene, og drömmer stadig om at se en amerikansk kamp live. Er ingen tilfäldighed, at vi besögte Madison Square Garden som noget af det förste under vores New York tur sidste maj. 

At dömme ud fra de svenske forhold, er basket en aldeles fremragende publikumssport. Kampen var spändende, blev först afgjort sent og er meget afhängig af teamgejst og taktik. Jeg havde nok undervurderet, hvor meget det sidste egentlig betyder. Der troppede 1064 mennesker op i sportshallen en tilfäldig torsdag aften, hvilket må siges at väre pänt i en provinsby med knap 60.000 indbyggere. I almindelighed er basket vist stort i det nordlige Sverige. Det er vel ikke så märkeligt taget i betragtning af at det i skrivende stund bliver mörkt heroppe seneste kl. 14.30. Noget skal man jo lave i de kolde og mörke vinterdage, og hvorfor ikke basket?

Bemärkelsesvärdigt nok blev kampen indledt med at spille den jämtlandske nationalsang. Muligvis mest af alt en kuriösitet, men man må tage hatten af for den regionale stolthed (som jeg tidligere har griflet om her). Hvad mon AaB skulle spille til hjemmekampene, hvis noget lignende blev indfört på hjemstavnen? Lars Lilholt? Tanken gör mig ganske syg. De bör nok holde sig til Tina Turners ‘Simply the Best’ indtil videre. 

Selvhjälpende statsbaner

Tog s-toget ud til lufthavnen her til morgen. For förste gang i, hvad, tre-fire måneder. Som eksildansker bemärker man de små ting. For eksempel at filosofkongerne i DSB’s kommunikationsafdeling har fået den lyse idé, at de da lige vil italesätte virksomhedens elendighed og altfortärende inkompetence én gang til.

Således er togspeakeren af og til begyndt at tilföje et svärt selvtilfredst “til tiden!” efter at have sagt stationsnavnene.

Det virker uhyre sörgeligt, närmest sådan lidt “hallo, jeg er altså ikke en umulius, nå. Jeg kan altså godt leve op til det absolutte minimumskrav. Det vil jeg da godt lige fortälle dig, så hör lige på mig, ik’ også. Jeg er faktisk ret så dygtig, hvis jeg skal sige det selv“.

Den närmeste äkvivalent til dette sörgelige udtryk for DSB’s utilsträkkelighed og leflende behov for anerkendelse, er gymnasieleven, der til eksamen i skriftlig dansk mener at det bör träkke karakteren op, at han i det mindste formåede at välge den korrekte skrifttype i Word.

Afsted

Så er der snart afgang. Strejken blev ikke så farlig som først udskreget, og i dag skulle der ikke være problemer. Så med mindre at Zaventem, Kastrup og Aalborg Lufthavn indgår en uhellig alliance, så ser det ud til at jeg kommer hjem til jul trods alle genvordighederne.

Jeg vil ikke påstå, at jeg jeg er i julehumør. Pt. er der ni grader her i Bruxelles, så det er ikke videre vinterligt. Men hvem ved, måske julefreden sænker sig så snart jeg er i familiens trygge favn. Anyway, jeg har ikke noget begavet at sige lige nu. Ud over glædelig jul og den slags. Håber på at få griflet nogle visdomsord ned til jer i løbet af ferien. Bis dann.

Bedste sang i 2011

Som Den Bedre Halvdel utvivlsomt vil kunne bevidne, så er Real Estate – ‘Green Aisles‘ den ubetinget mest spillede sang på anlægget hjemme i Jordhulen i 2011. Jeg ved faktisk ikke engang hvorfor at den virker så stærkt på mig. Jeg mener, jeg vil have forståelse for hvis andre synes den er kedelig. Måske deres ‘It’s Real’ (nummer fem på Pitchfork’s liste over årets bedste sange) nøgternt vurderet er en bedre kreation.

Men der er et eller andet ved de ringlende guitarer. Melodien. Det melankolske omkvæd. Jeg kan lytte til sangen snart sagt et uendeligt antal gange uden at blive træt.

Måske det er fordi den minder mig om The Smiths klassikere som ‘Reel Around the Fountain’ og ‘Miserable Lie‘. I hvert fald er det årets bedste sang for mit vedkommende.

Hvad er jeres?

Særdeles udtalt reformresistens

Så kender man Belgien igen – part II:

Pension reform plans spark strikes in Belgium

Belgian workers in transport, schools, hospitals and government buildings are later this week to stage strikes in protest over the new government’s pension reform plans. The rail strike is to begin Wednesday evening while public sector workers are to strike on Thursday, Reuters reports.

Det forlyder at handlingpersonalet i lufthavnen også strejker. Mon det bliver jul i år?

Særdeles udtalt vejr-elasticitet

Så kender man Belgien igen:

Rain and snow cause traffic chaos

Heavy rainfall and snow have resulted in several rivers bursting their banks. There are also problems on the roads, especially in Wallonia.

Ok, ja-ja, bevares. Det har da regnet og blæst en del i den seneste uge. Det var næsten som at være i København igen. Men sneen, ikke også? Vi taler det mest tøende tøsne i verdenshistorien. Ingen bare marginalt velfungerende vestlige lande burde have problemer med den omgang lal. Og alligevel er belgierne helt oppe i det røde felt. Får vi en gentagelse af juleuhyrlighederne anno 2009? Stay tuned.

Václav Havel (1936-2011)

Han har været syg længe, men nu skete det så: Václav Havel døde her til morgen 75 år gammel. Havel var lidt af en krukke og muligvis også noget koblet af virkeligheden de senere år. Men det ændrer ikke på, at han var og er et af mine helt store politiske og idéhistoriske idoler. Hans lærte os at civilsamfundet, anti-politik, ikke-voldelig opstand og demokratisk sindelag i sidste ende er det vigtigste. Han var en sand europæer. Tjekkiets samvittighed og moralske kompas (og de havde brug for ham!). Hans memoire lang, men fremragende. Æret være hans minde.

Fra læsefronten

Modtog (endnu) en pakke fra Amazon i går.

Den rummede så besnærende sager som sæson to af Downton Abbey (til Den Bedre Halvdel, ikke til mig!!!!), det nyeste album af Bon Iver (lidt overvurderet, synes jeg, selvom Holocene er en vidunderlig sang), en fantasybog (drager! Action!) og så Daniel Kahnemans nye bog ‘Thinking, Fast and Slow’.

Sidstnævnte har fået megen ros, og jeg blev da også fænget med den samme. Den er en art krydsning mellem økonomi og psykologi, og behandler om alt fra beslutningsteori, rationalitet til hvorfor man opfatter ting og hændelser, som man gør. Her efter 30 sider er der en del der tyder på, at det bliver min yndlings faglitterære bog i 2011. På skønlitteratur siden er det helt klart alle bøgerne i George R.R. Martins’ ‘Game of Thrones’ serie, der har fænget mest. Det var lidt af en mammutindsats at få kværnet de mange tusinde sider hen over foråret og sommeren, men det var det hele værd. Prægtig fantasy, ganske enkelt.

Construction Time Again

Af for mig ubegribelige årsager har en opdatering af WordPress softwaren betydet, at mit ellers så højtelskede Caspar David Friedrich baggrundsbillede er forsvundet – og at jeg ikke kan uploade et andet billede. Det er derfor  nok engang tid til et nyt theme. Imødese en vis grad af renovationsarbejde på bloggen de kommende dage.