Love Hurts

Det falder mig ikke vanskeligt at hade, især ikke når Parken Sport & Entertainment er involveret. Derfor gør det da lidt ondt, når en af mine absolutte yndlingsfodboldspillere skifter til det hold, som jeg hader allermest. Den slags gør mig oprigtigt ked af det.

Men i modsætning til dengang at über-Judas’en Jesper Grønkjær valgte at besudle sig selv med PSE’s ulækre trøje, så hader jeg ikke Michael Jakobsen. Dertil er han simpelthen for meget gentleman. For meget hædersmand. Har gjort for meget for AaB og givet vi fans for meget kærlighed. Ingen AaB’ere kunne med nogen form for rimelighed forvente, at han ville skifte hjem til Nordjylland. Dertil er AaB for fattige og for lavtflyvende i de her år.

Jakobsens skifte er uhyre rationelt. Han får ikke nogen opmærksomhed i den spanske 2. division. Måske de sportslige udfordringer også er til at overse, når Almeria ikke er i nærheden af oprykning. Måske konen gerne ville hjem til Skandinavien. Hvis han skal have gang i karrieren og tilbage på det danske landshold, så giver hans skifte til København god mening. Det er en fornuftig strategi.

Men jeg tror (håber!) at han trods alt gør det med tungt hjerte. Seks år hos AaB er lang tid. Jeg elsker ham stadig, og håber at får så meget succes, at han bliver solgt til udlandet hurtigt igen – så jeg kan lukke ham tilbage i mit hjerte, og dyrke ham som den helgen han er.

4 tanker om "Love Hurts"

  1. Tine

    Jeg er rørende enig. Giver også kun et lille trist pip om emnet ovre hos mig. Men det er nu aldrig sjovt at se sådan en god dreng i sådan en grim trøje. Brøndby ville dog være værre for mig, trods alt.

    Svar
  2. Sofisten Forfatter

    Er du stadig i stand til at opmønstre det samme had til Brømbø, som i gamle dage? Jeg synes næsten det er lidt synd for dem. Deres fald fra tinderne har – om muligt – været endnu dybere end AaB’s.

    Svar
  3. Tine

    Hov, havde slet ikke set dit svar. Det enkle svar må være ja. Jeg hader virkelig Brøndby. Og FC Midtjylland. Og jeg tror aldrig, at jeg for alvor ville kunne få ondt af dem. Ligesom jeg også er én af dem, der ikke ønsker de danske hold succes i Europa. Så smålig er jeg.

    Svar
  4. Sofisten Forfatter

    Hæ! Dér er vi enige. Det jammerligste argument jeg kender er “Jamen, hvis PSE kommer i Champions League, vil det give point til Danmark på UEFA’s rangliste – og dermed komme AaB til gode”.

    Prøvliåhørhær: BULLSHIT! Fodbold er et nul-sum spil. Hvis PSE tjener 100 mio. kr. og dermed kan fortsætte kanibaliseringen af de øvrige klubber, så er det sgudda ikke til AaB’s fordel. Hvor dumme tror I egentlig at jeg er? Og siden hvornår har det været godt for dansk fodbold, at PSE stiller med en startopstilling med ni udlændinge? Hold nu op!

    Så nej. Jeg holder heller ikke med andre danske klubber i Europa.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>